Bæredygtighedstjek 2017, genbevillingen 2016, på økologiske bedifter
Det er projektets mål at afdække bæredygtigheden samt de største udviklingspotentialer inden for den samlede bæredygtigheds-palette på hver deltagende bedrift.
Det er således projektets formål at implementere mere bæredygtighed i økologien. Det vil vi gøre ved at analysere og videreudvikle bæredygtigheden og dermed robustheden på hver økologiske bedrift, både til glæde for landmanden og erhvervet, for den bevidste forbruger og for naturen.
Bæredygtighedstjekket vil bl.a. sætte fokus på klima, biodiversitet og jordens frugtbarhed, områder der ofte bliver glemt i den daglige rådgivning. Derudover går bæredygtighedsanalysen ind på det sociale område og berører landmandens og hans ansattes velfærd, hvilket ligeledes er en vigtig faktor for bæredygtig udvikling.
Bæredygtighedstjekket kan danne en fælles baggrund for alle ejendommens rådgivningstiltag og således sikre, at alle tiltag har en fælles retning mod en mere bæredygtig økologisk bedrift.
Genbevilling af 2016:
- Der gennemføres 31 bæredygtighedstjek lavet af eksterne bæredygtighedskonsulenter.
- Der gennemføres og færdiggøres slutmøde, evaluerings rapport og slutrapport.